#Bitcoin2014 – Hovedtale: Patrick Byrne CEO, Overstock.com

Patrick Byrne er CEO for overstock.com som som i 2013 havde 1.3 mia dollars i omsætning. Overstock.com begyndte i 2013, som den første større detailkæde at modtage Bitcoin som betalingsmetode. Overstock er desuden i 2010 udnævnt som den 9. bedste virksomhed at arbejde i, i USA.

Jon Matonis(administrerende direktør for Bitcoin Foundation) startede med at fortælle lidt om Bitcoin og citerede David Camerons  udmelding at Taxes will rise unless we can raid bank accounts” – “Skatter vil blive ved med at stige med mindre vi kan plyndre folks bankkonti”, for at sætte rammen for en af de mange grunde til at Bitcoin er fremtiden. 

Næste punkt på dagsordenen var en smuk – ja smuk – dokumentarfilm fra Bitcoinfilm.org om at sende penge fra USA til Uganda gennem Bitcoin-systemet i stedet for Western Union og Moneygram, der tager 10-20% og meget mere hvis der er tale om små beløb. Det interessante er også at de årlige bankgebyrer i Uganda er højere end hvad det koster at have en smartphone. Remittancer er et marked på 500 mia $ årligt og er nok det første enorme marked Bitcoin-teknologien har mulighed for virkelig at bryde ind på.

Selve Patrick Byrne’s keynote(hovedtale), var helt ærligt en af de mest motiverende taler jeg længe har hørt. Talen tog udgangspunkt i den klassiske liberalisme, fra Locke og fremefter, men tog også fat på det han betragter som en vrangforestilling om “patent på frihed”. Selve begrebet frihed blev taget op til diskussion, hvor forskellen mellem “Consent of the governed”(Locke) og den autoritære tanke om “frihed” gennem den generelle befolknings vilje. (Rosseau)

Denne længere tilgang var med til at lægge grunden for Patrick Byrne’s liberale tilgang til samfundet, tilgang til Bitcoin, og svaret på hvorfor lige præcis Holland, som liberalismens vugge, var det perfekte sted til at afholde #Bitcoin2014.

Patrick Byrne er i høj grad for at være berygtet på Wall Street og, ifølge ham selv, havde han det som mission at afsløre flere uholdbare forretningspraksisser på Wall Street, hvilket ledte til flere føderale efterforskninger i hans virksomhed og person.

I den afsluttende spørgerunde blev dagens hovedtaler blandt andet spurgt om han kunne forestille sig at liste sin aktie på en blok-kæde teknologi sideløbende med NASDAQ. Han var lige ved at sige at han ville være den første virksomhed til at gøre dette, men af frygt for at blive fejlciteret i medierne gjorde han meget ud af at det selvfølgelig var et “måske” – til stor morskab for det entusiastiske publikum.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.