Wikipedia tager nu imod Bitcoin

Wikimedia Foundation som er foreningen bag blandt andet Wikipedia, meldte i går ud at de nu gerne tager imod Bitcoin-donationer, efter lang tids tøven.

Holdningsskiftet skyldes ifølge Wikimedia at de ved hjælp af Bitcoin-betalingsudbyderen Coinbase er kommet udenom tekniske problemer og det lovmæssige landskab i USA har ændret sig tilstrækkeligt til at de rent juridisk kan forsvare at tage imod Bitcoin-donationer.

Wikipedia’s beslutning giver en øget legitimitet til anvendelsen af Bitcoin generelt og er med til at lægge afstand til myten om at Bitcoin udelukkende anvendes til lyssky formål, ligesom da Folkekirkens Nødhjælp for et par måneder siden begyndte at modtage Bitcoin-donationer.
Dog er beslutningen om at konvertere alle donerede bitcoins til FIAT med det samme dog ikke ligefrem gavnligt for Bitcoin-økosystemet, da virksomheder der vælger den løsning, fremfor at holde dem i bitcoins, er med til at give et negativt pres på vekselkursen og dermed øger ustabiliteten.

Kilde: Wikimedia Foundation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *